Sælges efter kundens opgradering til MK II versionen - fremstår som ny med original kasse og fjernbetjening
Michi P5 er en veludstyret forforstærker i high-end kvalitet, hvor der er taget højde for alle de ønsker til betjening og valg af analoge og digitale indgange, en kræsen bruger kan have.
Rotel’s ingeniører og udviklingsafdeling har fra starten fået fået frie hænder til omhyggeligt at udforme P5 - og det har da også taget hele tre år at realisere alle aspekter af P5 af forforstærkeren. Det vanskeligste er naturligvis selve de vigtige kredsløb for de analoge indgange, der sammen med strømforsyningen er ansvarlig for hele konstruktionens gengivelse af musikkens detaljer. Her er et kritisk komponentvalg essentielt, og Rotel sikrer Med P5 at signalet kommer igennem til effektforstærkeren uden uønsket støj og forvrængning.
Til glæde for analog entusiaster har P5 en meget fin phonodel indbygget, med flot følsomhed til de fleste af markedets bedste pick-up’er og dermed suveræn frihed for støj og brum. I menuen er der omskiftning mellem MM og MC pick-up’er, når der er behov for ekstra forstærkning af de fine signaler fra MC pick-up’er.
Dobbelte AKM 32-bit DAC'er forsyner P5’s klasse-A forforstærker-kredsløb, hvilket sikrer et væld af detaljer, præcision og en fin musikalsk gengivelse med den rette rytme og timing. Disse kredsløb forsynes af ikke mindre end 17 uafhængige spændingsregulatorer drevet af 2 store specialdesignede Toroidal ringkerne transformatorer med lav ESR udglatningskondensatorer til at sikre ripplefri forsyning til alle kritiske kredsløb.
DAC’en i Michi P5 indeholder MQA teknologi(Master Quality Authenticated), som tillader forforstærkeren at dekode og afspille MQA-lydfiler, der i lydkvalitet nærmer sig lyden fra den originale masteroptagelse.
Michi P5 fremstår i et elegant design med kun en afbryder og to store veldimensionerede drejeknapper på fronten. Den ene knap til menuvalg - den anden til volumenregulering. Der er opsætning af alt hvad der har med den enkelte indgang at gøre - og selvfølgelig mulighed for tonekontroller og balanceregulering.
Til en moderne forforstærker som Michi P5 hører naturligvis også en god fjernbetjening. Michi RR-RH6 er en flot udført fjernbetjening, der letter daglig brug med volume regulerieng og valg af indgange.
Læs god beskrivelse og test i Stereophile her