Luxman L550AXII Klasse A forstærker
L550AXLL er en solidt opbygget integreret Klasse A forstærker, hvilket den høje vægt på 24,3 kg vidner om. Den høje vægt er et resultat af klasse A opbygningen der kræver en veldimensioneret transformator, store elektrolytter med høj kapacitet i strømforsyningen og overdådigt dimensionerede køleprofiler.
Den let overskuelige symmetrisk opbyggede forplade byder på et par centralt placerede VU-metre med diskret belysning. Betjeningsknapperne er med Luxmans vanlige sans for at bygge mekanisk velfungerende apparater lækkert udført. Luxman kendere vil bemærke den velkendte fornemmelse af det bløde og alligevel tydelig klik, der er et særkende for de klassiske Luxman produkter.
Bag den store volumenknap har Luxman anvendt det avancerede volumenreguleringskredsløb LEUCA 1000 der er taget direkte fra Luxmans C1000f forforstærker. Denne volumenregulering gør op med mange af de ulemper der er forbundet anvendelsen af traditionelle volumenpotentiometre. Lydmæssigt betyder det lavere forvrængning, lavere støj indstråling og mindre højfrekvens begrænsning af lydsignalet.
L550AXII er opbygget med særligt tabsfrie kredsløbstekniske løsninger der medvirker til at musikken fremstår med alle musikalske nuancer, opfanget under indspilningen, i behold. Transienter, anslag, dynamisk kontrast, timbre, små detaljer og bas autoritet er bevaret.
Bed om demo af denne forstærker!