Michi by Rotel

Michi_by_Rotel
28. feb. 2020 11.36.34 CET

Michi by Rotel - Et eksklusivt forstærkersæt 

Michi by Rotel lyder måske bekendt og ikke uden grund da navnet Michi tidligere var forbundet med det bedste Rotels udviklingsingeniører kunne skabe uden skelen til omkostningerne. Michi P5 og S5 forstærkersættet er et nyt moderne bud på Rotels udviklingsmæssige kompromisløshed anno 2020.  

Der er sket en del på audio-scenen siden Rotel i starten af 90´erne havde Michi produkter på programmet, pladespilleren har været nærmest helt forsvundet og CD-afspilleren var den gang i lømmelalderen.

For mange forstærkersæts vedkommende har ellers gode forforstærkere stået i skyggen af sættets effektforstærker. Der er ikke noget særligt ved store effektforstærkeres evne til at løbe med opmærksomheden, men sådan behøve det ikke at være. 

Under udviklingen af Michi P5 forforstærkeren har strømforsyning, kredsløbsdesign og komponentudvælgelse været underkastet omhyggelige lytte test, inden godkendelsen til det færdige produkt. Michi P5 byder på indbygget RIAA i høj kvalitet, med mulighed for tilslutning af såvel Moving magnet og Moving Coil pick-upper. Michi P5 har indbygget en meget vellydende DAC baseret på et avanceret AKM 32-bit Chip-sæt der understøtter musik i høj opløsning og ikke mindst for streaming entusiasten MQA (Master Quality Authenticiated). 

Michi P5 forforstærkeren fortjener at blive fremhævet som en moderne forforstærker der, med tilslutning af digitale og analoge signalkilder i god kvalitet ikke står i skyggen af selv væsentligt dyrere konkurrenter. 

Designet af Michi P5 er nærmest et understatement, moderne, tidløst og elegant fremtoning kombineret med enkel betjening med kapperne på fronten og mulighed for mere avancerede indstillinger via den medfølgende gedigne fjernbetjening.

Effektforstærkeren S5 oser af underspillet råstyrke og vidner om Rotels store erfaring med at bygge kraftige og vellydende effektforstærkere. Michi S5 er opbygget som ægte dual mono konstruktion med egenproducerede, overdimensionerede ringkerne transformatorer der sikret en sjælden grad af kontrol selv med vanskelige højttalere. Michi S5 byder på mere end blot råstyrke og har i lighed med Michi P5 en veludviklet sans for detaljer der med selvfølgelig lethed leveres med fornem præcision.

Designet af S5 matcher naturligvis forforstærkeren P5 og fremtræder med samme grad af understatement og tidløs elegance. Metrene på forsiden kan skiftes mellem forskellig visning af udgangseffekten og lysstyrken reguleres via den medfølgende gedigne fjernbetjening. 

 

Nåh ja…… for resten er Michi S5 specificeret til ikke mindre end 2 x 500 watt og skulle det ikke være nok er monotrinene M8 med 1000 watt også en mulighed. 

Du kan læse mere om Michi sættet hos importøren her, eller på vores hjemmeside P5  her. , S5 her. og naturligvis monoblokkene M8 her.

Oprettet i Nyheder Af Torben

0 Kommentarer

Opret kommentar

In response to:



* Obligatoriske felter