Rega Ania bygger på de banebrydende teknikker der blev udviklet i forbindelse med udviklingen af de vellykkede Apheta og Aphelion pickupper. I Ania pickuppen anvendes således den avancerede vikleteknik, af pickuppens spolesystem, der ellers kun anvendes i de noget dyrere Apheta og Aphelion pickupper. Til Ania er der udviklet et støbt og særdeles stift hus i et unikt materiale bestående af glasforstærket plast kaldet PPS, der med Regas trepunktsmontering sikrer optimal fastgørelse til Regas tonearme, der er forberedt for denne type montering.
Det ydre CAD designede skold giver mulighed for at se pickuppens opbygning af magnetstruktur og spolesystemet der består at et fint kors med de hår tynde viklinger der herefter er ført ubrudt direkte til pickuppens tilslutningsterminaler.
Ania er den perfekte partner for Rega Planar 3, Planar 6 og Planar 8 pladespillerne og vil være at finde som fabriksmonteret mulighed for standard pickup på et udvalg af REGA pladespillere.
Ania pickuppen kan naturligvis også anvendes med særdeles gode resultater på andre pladespillere.
Læs mere om Regas grundlæggende anderledes syn på opbygningen af MC pickupper her.
Men hvordan lyder den så ?
Slægtskabet med Apheta og Aphelion er ikke til at overhøre og her er det primært, de dynamiske egenskaber, sansen for musikkens rytmiske antrit og den umiddelbare letflydende gengivelse, der også kendetegner Apheta 2 og Aphelion pickupperne, der umiddelbart lægges mærke til ved første prøvelyt.
Det er først og fremmest musikken der er i centrum for begivenhederne - det er svært ikke at blive begejstret for den medrivende spillemåde Ania lægger for dagen. Den ene plade tager den anden og pludselig er man kommet ud på de små timer for der var hele tiden en plade der lige skulle høres. Ania er indbegrebet af en musikformidler og det er beundringsværdigt hvor mange af de grundlæggende kvaliteter Rega har været i stand til at bibeholde til en pris der kun lige sniger sig over halvdelen af prisen på Apheta 2.
Ja men er den lige så god som Apheta 2 og Aphelion ?
Hmmm… ikke helt men hvis man skal sige det kort har Rega været i besiddelse af en ”Kyndig sparekniv” Umiddelbart tænker man ikke over forskellene og forklaringen ligger lige til højrebenet. Slægtskabet er større end forskellene, der primært omhandler forhold er først forekommer tydelige ved direkte sammenligning med Apheta og Aphelion. Ania gengiver ved direkte sammenligning med lidt mindre detaljer i behold, lidt mindre præcision i lydbilledet og særligt sammenlignet med Aphelion med mindre dynamik, præcision, opløsning og ro i lydbilledet.
Tekniske specifikationer:
Tracking Pressure 1.75 - 2.00g
Input load impedance 100 ohm
Output impedance 10 ohms
Nominal output voltage 350μV
Channel Balance : ≥ 20μV
Separation : ≥ -29dB
Mass 6g
Key Features:
Iron cross & micro coil assembly
One of the world's smallest MC generators.
Cutting edge neodymium magnet.
Elliptical profile stylus
Constructed from high specification 0.018mm fine wire