LUMIN Infrared Control Package er Lumin's fjernbetjening, der passer til alle Lumin Music netværksafspillere.
Da Lumin havde opdateret deres streamere med den stærkt forbedrede Leedh Processing digitale volumen-kontrol, var det naturligt for mange, at tilslutte deres Lumin netværksafspiller direkte til effektforstærkeren. Andre brugere har længe ønsket en enkel fjernbetjening til de mest basale funktioner, som volumen og spring til næste nummer - og ikke mindst muligheden for let at kunne skifte absolut fase.
Lumin fjernbetjeningssystemet består af en infrarød modtager udformet som en lille halvkugle, der placeres i nærheden af afspilleren. Modtageren tilsluttes med et USB kabel på en meters længde og kan fastgøres med en tilhørende klæbepude.
Selve fjernbetjeningen er udført i sort blank akryl på en solid ramme af aluminium og fremstår tilpas tung og elegant.
Fjernbetjeningen har følgende funktioner:
Standby/wakeup
Volumen
Play/Pause
Spring 10 sekunder Frem/Tilbage
Previous/Next track
Previous/Next track i playlist
Mute/Unmute
Tunein Radio - spiller automatisk seneste station
Repeat On/Off
Shuffle On/Off
Display lysstyrke
Invertér absolut fase (kun på analog udgang)
Fjernbetjeningen passer til alle modeller: X1, S1, T2, A1, T1, D2, D1, U1, U1 MINI and M1, når man benytter Lumin App’en. Nogle modeller som X1 og T2 har kun en USB port og kan ikke benytte USB udgangen til en DAC eller have en USB harddisk tilsluttet samtidigt med IR modtageren, hvilket også gælder M1, hvis man allerede benytter analog/digital konverteren.